Наши партнеры

Menu



CL-optakt: FC Barcelona – Olympique Lyon

Champions League

For 14 dage siden chokstartede Juninho og Lyon og bragte sig allerede efter 7 min. i front. Barcelona kæmpede sig bravt tilbage og efter en god times spil fik de udlignet, og dominerede herefter kampen. Der venter derfor de franske mestre en meget vanskelig opgave i returopgøret onsdag aften, hvor et udsolgt Camp Nou vil være som en 12. mand for Guardiolas tropper.

Lyon startede med at dominere i første opgør, og bragte sig også fortjent i front. Herefter havde de og specielt Benzema store muligheder, og havde det ikke været for rammen omkring Valdes, så havde Lyon også bragt sig i front med to. Sådan gik det ikke og som kampen skred frem fik Barcelona mere og mere spil, og det resulterede i et udligningsmål fra franske Henry. Målet fik Barca endnu længere frem på banen, og Lyon var under massivt pres resten af kampen.

Efter det acceptable, men alligevel lidt skuffende uafgjorte resultat ude mod Lyon, gik det helt galt for Barca i ligaen på udebane mod Atl. Madrid. Efter at have været foran med både 2-0 og 3-2, glippede det til sidst for Barcelona og de tabte kampen med 4-3. Få dage senere blev det til et videre avancement i Pokalturneringen med samlet sejr på 3-1 efter 1-1 i andet opgør mod Mallorca. Selvtilliden fik endnu et hak op af stigen efter en 2-0-sejr i ligaen over Atl. Bilbao.

Endnu værre ser det ud for franske Lyon, som kun har en uafgjort hjemme mod Rennes som bedste resultat siden Barca-kampen. Udover det uafgjorte resultat er det blevet til et 3-2-nederlag i Pokalturneringen og et 2-0-nederlag i ligaen til Lille. Begge gange på Lilles hjemmebane.

Op til kampen må Guardiola se bort fra de tre forsvarsprofiler, Milito, Abidal og Puyol, som alle er skadede. Hos Lyon er Benzema yderst tvivlsom og han testet formentlig først på kampdagen.

Forventede startopstillinger:

Barcelona:

Victor Valdes

Alves – Pique – Marquez – Sylvinho

Xavi – Toure

Messi – Iniesta – Henry

Eto’o

Lyon:

Vercoutre

Clerc – Cris – Mensah – Grosso

Delgado – Bodmer – Toulalan – Juninho

Kallström

Benzema

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Vi tror at Barcelona uden de store problemer går videre til kvartfinalerne. Der har været lidt snak om krise i den Catalanske storklub, men det ser endnu værre ud i det franske og det betyder at ”Barca” vinder kampen sikkert med 2-0.

Skrevet af Jonatan Bøllingtoft.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu