Наши партнеры

Menu



CL-optakt: FC Barcelona – Inter

Champions League

De forsvarende mestre fra FC Barcelona behøver en sejr i aften, hvis de ikke skal tvinges til at hente tre point i deres sidste gruppeopgør. Aftenens modstander er den italienske storklub Inter, som i øjeblikket ligger på førstepladsen i gruppe F.

FC Barcelona, som har status som de forsvarende mestre i Champions League, har et stort pres på holdets skuldre, når de i aften tørner sammen med det italienske storhold Inter.

Catalanerne har blot hentet fem point i fire gruppespilsopgør, og de har en målscore på 3-2, hvilket bringer dem helt ned på tredjepladsen i gruppe F.

Aftenens modstander er Inter, og de er på førstepladsen i gruppen, men sandheden er, at de kun har et point mere end FC Barcelona, og derfor også tørster efter en sejr, der vil få enorm betydning for hovedstadsklubben.

Inter har med deres seneste Champions League sejr på 2-1 mod Dynamo Kiev en målscore på 5-4, og holdet har som det eneste i gruppen endnu ikke lidt et nederlag.

FC Barcelona har begge haft Lionel Messi og Zlatan Ibrahimovic tvivlsomme, mens Yaya Toure og Eric Abidal begge er ude med influenza A. Rafa Marquez og Dmytro Chygrynskiy er ligeledes ude, så det er et skadesplaget mandskab, som Inter møder i aften.

Inter kan glæde sig over, at den tidligere Real Madrid-midtbanespiller, Wesley Sneijder, atter er tilbage, efter at have været ude med en skade. Holdet må dog se bort fra Davide Santon som den eneste, idet han døjer med en knæskade.

Forventede startopstillinger:

FC Barcelona:

Valdes

Alves – Puyol – Pique – Maxwell

Busquets – Keita – Xavi

Iniesta – Ibrahimovic – Henry

Inter:

Cesar

Maicon – Lucio – Samuel – Chivu

Zanetti – Stankovic – Cambiasso

Sneijder

Eto’o – Milito

TotalBold.dk’s bud på kampen:

I de seneste fire indbyrdes opgør har FC Barcelona vundet to kampe, mens de resterende to er endt uafgjort. Vi tror, at hjemmeholdet får svært ved at hente en sejr i dag, fordi de døjer med mange skader og havde spillemæssige problemer i weekenden ligeledes. Derfor spår vi endnu en uafgjort.

Vi tipper 1-1 mellem storholdene, som i deres seneste møde tilbage i september måned, spillede 0-0 på Inters hjemmebane.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu