Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Dynamo Kiev – Inter

Champions League

Inter ligger sidst i gruppe F, og de italienske mestre har stadig den første sejr til gode i dette års Champions League-turnering. Onsdag aften skal de forsøge at hente denne, når de tørner sammen med Dynamo Kiev i Ukraine.

Det er tæt løb i gruppe F, hvor kun et point skiller første- og sidstepladsen. Dynamo Kiev ligger lige nu på andenpladsen med fire point. Første kamp resulterede i en 3-1-sejr hjemme over de russiske mestre fra Rubin Kazan. Herefter fulgte et ventet nederlag på 2-0 i Barcelona, mens man i sidste runde fornemt hentede et point i Milano mod Inter.

Inter er startet turneringen halvsløjt. Tre uafgjorte resultater er det blevet til hidtil. Først 0-0 mod Barcelona, derefter 1-1 mod Rubin Kazan og senest 2-2 hjemme mod onsdagens modstander, Kiev. Derfor er kampen meget vigtig for italienerne der sammen med Barcelona må betegnes som storfavoritter til at avancere til knockout-fasen.

Ingen af holdene har nævneværdige karantæner eller skader, så det er to hold i stærkeste opstilling vi vil se støde sammen på Dynamo Stadion.

Forventede startopstillinger:

Dynamo Kiev:

Shovkovski

Eremenko – Khacheridi – Leandro – Magrao

Mikhalik – Vukojevic

Shevchenko – Ninkovic – Yarmolenko

Milevskiy

Inter:

Cesar

Maicon – Lucio – Samuel – Chivu

Zanetti – Cambiasso – Muntari

Stankovic – Sneijder

Eto’o

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Inter har hårdt brug for de tre point, og de er da også et bedre hold en Kiev. Det er dog ikke det nemmeste sted i verden de onsdag skal spille, og vi tror de får deres sag for. I sidste ende bør gæsterne vinde opgøret, og vi tror de rejser hjem med en smal 2-1-sejr.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu