Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Debrecen – Lyon

Champions League

I Champions League-gruppespillets anden runde møder ungarske Debrecen franske Lyon, som i sidste runde fik tre point på kontoen mod Fiorentina, mens aftenens værter måtte se sig slået af Liverpool FC.

Ungarske Debrecen er havnet i en svær gruppe i dette års Champions League-gruppespil, hvor de senest mødte Liverpool FC i den første gruppespilskamp i denne sæson. Holdet tabte 1-0 til Premier League-storklubben.

Holdet ligger på sjettepladsen i den bedste ungarske række, hvor de har tre point op til førerholdet FC Fehervar. Senest spillede hele 4-4 mod Kaposvari Rakoczi på udebane.

I aften skal holdet krydse klinger med de franske pokalmestre Lyon, som gik en ønskestart på gruppespillet, da de vandt 1-0 mod Serie A-holdet Fiorentina på hjemmebane.

I ligaen er franskmændene også kommet godt efter sidste sæsons skuffende tredjeplads, idet de ligger nummer to med blot to point op til Bordeaux, som kan bryste sig af førstepladsen, som de også endte på i sidste sæson.

Debrecens Zoltan Szelesi og Robert Feczesin er udenfor, eftersom de begge døjer med knæskader, mens Norbert Meszaros meldes stærkt tvivlsom. Gergely Rudolph og Laszlo Bodnar er sandsynligvis også ude, idet de ikke er blevet kampklare endnu.

Lyons cheftræner Puel må undvære en række nøglespillere. Lisandro Lopez, Anderson, César Delgado, Michael Bastos og Jean-Alain Boumsong er alle udenfor med skader.

Forventede startopstillinger:

Debrecen:

Polekszics

Bernath – Fodor – Komlosi – Leandro

Czvitkovics – Kiss – Szakaly – Varga

Coulibaly – Olah

Lyon:

Lloris

Clerc – Cris – Toulalan – Cissokho

Kallström – Pjanic – Makoun – Ederson

Govou – Gomis

TotalBold.dk’s bud på kampen:

De franske pokalmestre Lyon mangler ganske vidt en række profiler, men deres trup er så bred, at vi ikke ser det som en synderlig svækkelse for franskmændene.

Selvom Debrecen er hjemmebane-mandskab i aften, tror vi ikke, at de får meget at skulle have sagt. Derfor tror vi på en 2-0-sejr til Lyon.

_________________________________________________________________________

Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,

hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu