Debrecen har fået en hård start på Champions League-debuten, og i sidste runde tabte de med 4-0 hjemme til stærke Lyon. Tirsdag aften tørner de ungarske mestre sammen med Cesare Prandellis tropper fra Fiorentina.
Der var ikke mange, der spåede Debrecen de store chancer, da de havnede i gruppe med Lyon, Liverpool og Fiorentina. Hidtil har de heller ikke formået at lukke munden på skeptikerne, da det først blev til et smalt 1-0-nederlag i Liverpool, og for tre uger siden tabte de 4-0 hjemme til Lyon.
Fiorentina har fået en acceptabel start på gruppespillet, og selvom det i første runde blev til et 1-0-nederlag i Lyon, så fik man vasket pletten af, da man for tre uger siden, hjemme på Stadio Artemio Franchi, slog Liverpool sikkert med 2-0.
Fiorentina må til opgøret se bort fra kantspilleren, Marco Marchionni, der er skadet, mens de i stedet glæde sig over, at Alberto Gilardino er tilbage efter, at han i sidste runde sad ude med karantæne for at svinge en albue i hovedet på Lyons Jeremy Toulalan i den første kamp.
Hos Debrecen må træner Herczeg, efter alt at dømme, se bort fra angriberen Róbert Feczesin og midterforsvareren Norbert Meszáros, der begge døjer med skader.
Forventede startopstillinger:
Debrecen:
Szelesi – Fodor – Komlosi – Leandro
Czvitkovics – Kiss – Szakaly – Laczko
Coulibaly – Rudolf
Fiorentina:
Comotto – Gamberini – Dainelli – Pasqual
Montolivo – Zanetti
Santana – Mutu – Vargas
Gilardino
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Fiorentina kommer til Ungarn med et stjernespækket mandskab, og de har i front en særdeles giftig herre i Gilardino. Stjerneangriberen er i topform, og han lavede senest hattrick mod Cypern i VM-kvalifikationen.
Han kan meget vel blive den udslagsgivende faktor i kampen, og vi tror, at italienerne rejser hjem med en sikker 3-0-sejr i bagagen.
Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,
hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.
Skriv et svar