I aften tager det skotske tophold Glasgow Celtic imod de spanske giganter og tidligere Champions League-vindere, FC Barcelona. Det spanske tophold er favoritter, men Celtic er inde i en god stime, og holdet virker uovervindelige på hjemmebane.
For andet år i træk i Champions Leagues gruppespillet gik Celtic videre ved at vinde alle tre hjemmekampe og tabe alle tre udekampe, og dette siger vel alt om skotterne. Hjemme på Parkhead er Celtic en magtfaktor. Sidste sæson gik det udover FCK, Benfica og Manchester United og i denne sæson er det Shakthar Donetsk, Benfica (igen) og AC Milan, der har stået for tur.
Derudover kommer Celtic til aftenens kamp mod Barcelona med seks ligasejre i træk. Hele 15 mål har skotterne scoret i de seks kampe og kun et enkelt, har de lukket ind.
Barcelona er ubesejret i de seneste syv ligakampe, hvor det senest blev til en heldig og noget kontroversiel sejr over Zaragoza. Barcelona træneren, Frank Rijkaard, der i øvrigt er suspenderet fra at sidde på bænken, har for kun anden gang i denne sæson udtaget ”De fantastiske fire” med Henry, Ronaldinho, Eto’o og Messi. Dermed er der lagt op til et intenst opgør i Glasgow med start klokken 20.45
Forventede startopstillinger:
Celtic: Boruc – Caldwell, Naylor, McManus, O’dea – Robson – McGeady, Nakamura, Donati, Venegoor – McDonald
FC Barcelona: Valdés – Puyol, Milito, Márquez, Abidal – Yaya, Deco, Iniesta – Messi, Eto’o, Henry
Totalbold.dk’s bud på kampen:
Celtic sendte i 2004 Barcelona ud af UEFA-Cuppen. Tiltroen til egne evner er derfor store i det skotske. Det samme er de på TotalBolds redaktion, hvor vi tipper på en smal 1-0-sejr til hjemmeholdet.
Skriv et svar