
Der venter Bayern München en hård kamp, når de onsdag aften løber på banen mod Bordeaux. De sydfranske værter er hidtil ubesejrede i Champions League-gruppen, og i den franske liga har de indtil nu gjort rent bord på hjemmebane.
Bordeaux vandt i sidste sæson det franske mesterskab tre point foran Marseille. Guldet blev i høj grad sikret på hjemmebane, hvor Bordeaux ikke tabte en eneste kamp. 14 sejre og fem uafgjorte resultater blev det til for det franske mesterhold. I denne sæsons Champions League vandt de hjemme, da Maccabi Haifa kom forbi, mens det i Torino, mod Juventus, blev til et flot uafgjort resultat. 1-1 blev den kamp, hvor Plasil stod for det udlignende mål et kvarter før tid.
Bayern München har haft en lidt mere svingende start på sæsonen – i hvert fald i den hjemlige liga. I Champions League ligger de side om side med onsdagens modstander, Bordeaux, efter at de ude mod Maccabi Haifa vandt 3-0, og hjemme i egen hule klarede 0-0 mod Juventus.
Bordeaux har umiddelbart ingen skader eller karantæner til kampen, mens Bayern München må undvære Arjen Robben, der siden september har siddet udenfor med en knæskade. Ribery holdes ligeledes ude, da man ikke vil risikere at gøre hans skade værre, mens angriberen Ivica Olic også må sidde over.
Forventede startopstillinger:
Bordeaux:
Chalme – Planus – Ciani – Tremoulinas
Fernando – Diarra
Plasil – Gourcuff – Wendell
Chamakh
Bayern München:
Lahm – Van Buyten – Badstuber – Braafheid
Müller – Van Bommel – Tymoschuk – Schweinsteiger
Klose – Toni
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Bordeaux er stærke hjemme, og det bliver de også nødt til at være, hvis de skal avancere fra en stærk gruppe, hvor Bayern og Juventus må siges at være favoritter. På midtbanen har de den målfarlige Gourcuff, og han kan blive en vigtig brik for hjemmeholdet.
Bayern kommer til det sydfranske, og opskriften for dem må være afventende spil, da det er en kamp, de ikke kan tåle at tabe, da man må gå ud fra, at Juventus henter tre point imod israelske Maccabi Haifa.
Vi tror på en tæt og intens kamp, hvor de to hold deler i porten. 1-1.
Skriv et svar