
Besiktas skal tirsdag aften forsøge at følge med de andre hold i gruppe B, når de på Inönü Stadi tager imod tyske Wolfsburg.
Klubben fra Istanbul har langt fra fået den start, som de havde håbet på i Champions League, hvor det kun er blevet til ét point på tre kampe. Hjemme i den tyrkiske Superlig har klubben fået skrabet 21 point sammen i 11 kampe, hvilket er udmærket, men ikke nok til at følge med konkurrenterne fra Fenerbahce og Galatasaray.
Situationen ser dog noget anderledes ud for de forsvarende tyske mestre, Wolfsburg, der ind til videre har opnået 4 point. Klubben ligger i øjeblikket på en fornuftig andenplads efter Manchester United, der har bragt sig alene i spidsen med 9 point. Derfor må gruppe B siges, at være en kamp om tredjepladsen.
Besiktas må i kampen undvære Filip Holosko og Ridvan Simsek grundet skader, mens Wolfsburg kun vil savne Karim Ziani, der lider af lårskade. Grafite er, hos tyskerklubben, suspenderet efter sin udvisning i sidste Champions League-runde.
Forventede startopstillinger:
Besiktas:
Toraman – Sivok – Ferrari – Koybasi
Ernst – Fink – Kahveci – Y. Simsek
Tello – Bobo
Wolfsburg:
Riether – Madlung – Costa – Schäfer
Josue – Dejagah – Gentner – Misimovic
Martins – Dzeko
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Der vil uden tvivl være lagt op til en gyser, når de to hold tørner sammen. Ikke mindst fordi Besiktas nærmest er tvunget til at vinde for stadig at kunne følge med i gruppe B. Wolfsburg kan derimod med en sejr lægge afstand til både CSKA Moskva og Besiktas med en sejr.
Vi tror, at Besiktas har mere at kæmpe for end Wolfsburg, og derfor vinder kampen med 2-1.
Skriv et svar