Наши партнеры

Menu



CL-optakt: BATE Borisov – Zenit St. Petersborg

Champions League

I aften spilles bundbraget i Champions League-gruppespillets gruppe H. BATE Borisov og Zenit St. Petersborgs seneste opgør endte 1-1, dermed har begge mulighed for at revanchere.

Hverken BATE Borisov eller aftenens modstander, Zenit St. Petersborg, har fået en drømmestart på dette Champions League-gruppespil. Således ligger de begge i bunden af tabellen, hvor sidste sæsons UEFA Cup-vindere Zenit St. Petersborg kun har formået, at hente et enkelt point i tre kampe.

Netop dette ene point blev hentet mod BATE Borisov, da mandskaberne for to uger siden spillede 1-1 mod hinanden. I denne kamp kom Zenit bagud efter 52 minutters spil ved Pavel Niakhaichyk, men med ti minutter tilbage af den ordinære spilletid fik Fatih Tekke udlignet.

BATE Borisovs seneste ligakampe siden de to mandskabers første møde er endt med to sejr. Først vandt de 2-0 over Dinamo Brest, og sidenhen besejrede de Torpedo med 2-1.

Zenit St. Petersburg har haft et tætpakket program, hvor de har skullet spille tre kampe. De spillede uafgjort mod henholdsvis Tom Tomsk og FC Saturn, mens de lørdag vandt 1-0 over Khimki.

Værterne må sandsynligvis se bort fra Aleksandrs Ermakovich og Volodko, som begge døjer med skader. Udeholdets Nicolas Lombaerts er fortsat i gang med sin genoptræning, hvorfor han ikke kommer på banen i aften.

Forventede startopstillinger:

BATE Borisov:

Veremko

Khagush – Sosnovski – Rzhevskiy – Yurevich

Volodzko

Likhtarovich – Kryvets – Blizniuk – Stasevich

Rodionov

Zenit St. Petersborg:

Malafeev

Anyukov – Shirokov – Krizanac – Sirl

Denisov – Timoschuk – Zyrianov

Danny – Tekke – Arshavin

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Aftenens opgør er Zenit St. Petersborgs umiddelbart største chance for at hente tre point i slutfasen af dette gruppespil. BATE Borisov skal bestemt ikke undervurderes, og slet ikke på hjemmebane, hvor de har vundet deres seneste to ligakampe. Men vi vælger at tro på, at russerne vil hive alle tre point hjem, og kravle højere op i tabellen. Zenit vinder en smal 2-1-sejr.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu