
Sidste sæsons hollandske mestre, AZ Alkmaar, får i aften besøg af det andet bundbold i gruppe H, Standard Liege, som kommer fra nabolandet Belgien.
Aftenens hjemmehold AZ Alkmaar fik en frygtelig start på dette års Champions League-gruppespil, eftersom de led et 1-0-nederlag til græske Olympiakos.
I den bedste hollandske række spiller det heller ikke for holdet, som i øjeblikket ligger på sjettepladsen. De har således ikke vundet i deres seneste tre ligaopgør, hvor de sidst tabte 1-0 til Utrecht.
Modstanderen i aften, Standard Liege, som kommer fra nabolandet Belgien, er ubesejret i samtlige af klubbens ligakampe i denne sæson. De har vundet fire opgør og spillet fem uafgjort, hvilket placerer dem på fjerdepladsen.
I deres første gruppespilskamp var de tætte på at overliste Arsenal FC, som de fik besøg af hjemme. Men to sene scoringer af Thomas Vermaelen og Eduardo gjorde, at London-klubben trak det længste strå i sidste ende og vandt 3-2.
AZ Alkmaars mand i spidsen, Ronald Koeman, kan glæde sig over at have en skades- og karantænefri trup, efter at Sergio Romero, Maarten Martens og David Mendes da Silva alle er kommet sig ovenpå deres skader.
Standard Lieges anfører Steven Defour har brækket foden, og er derfor ikke til rådighed i aften. Cedric Collet og Dieumerci Mbokani er begge ude med skader, mens den nye forstærkning Oliver Dacourt ikke er spilleberettiget.
Forventede startopstillinger:
AZ Alkmaar:
Jaliens – Pocognoli – Moreno – Moisander
Mendes da Silva – Martens – Schaars
El Hamdaoui – Dembele – Holman
Standard Liege:
Rocha – Mulemo – Marcos – Sarr
Goreux – Felipe – Dalmat – Nicaise
De Camargo – Jovanovic
TotalBold.dk’s bud på kampen:
AZ Alkmaar er i spillemæssig krise i øjeblikket, og vi tror, desværre for det hollandske mandskab ikke, at deres situation bliver forbedret i aften, eftersom vi vælger at sætte vores lid til de belgiske gæster.
Vi vurderer, at Standard Liege vinder kampen med 2-1.
Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,
hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.
Skriv et svar