Наши партнеры

Menu



CL-optakt: AZ Alkmaar – Arsenal

Champions League

Arsenal er kommet godt fra land i denne sæsons Champions League, og har maksimumpoint efter møderne med Standard Liège og Olympiakos. Anderledes svært ser det ud for de hollandske debutanter der endnu har deres første sejr til gode.

For hollandske AZ Alkmaar har det været en svær start på Champions League-sæsonen. Kun et point er det blevet til i de første to kampe, og hvis videre avancement skal forblive en mulighed, skal der snart point i hus. Heller ikke i Æresdivisionen har Alkmaar vist samme styrke og stabilitet, som de gjorde sidste år, og allerede nu har man elleve point op til 1.-pladsen.

Sæsonstarten har været yderst tilfredsstillende for Arsène Wengers tropper, hvor man både i Premier League og i Champions League ligger godt til. Arsenal hentede en 3-2 sejr imod belgiske Standard Liège i den første CL-kamp, mens det sidst blev til en 2-0 sejr over Olympiakos på sene mål af van Persie og Arshavin.

Arsenal må til tirsdagens kamp se bort fra en del spillere. Rosicky, Walcott, Denilson, Nasri, Eduardo, Bendtner og Djourou kommer ikke i kamp for The Gunners, da de alle er skadede.

Hjemmeholdet, AZ Alkmaar, døjer ikke umiddelbart med skader og har heller ingen i karantæne.

Forventede startopstillinger:

AZ Alkmaar:

Romero

Swerts – Jaliens – Moreno – Pocognoli

Holman – Da Silva – Schaars – Martens

Hamdaoui

Dembele

Arsenal:

Mannone

Eboue – Gallas – Vermaelen – Clichy

Fabregas – Song – Diaby

Arshavin – Van Persie – Vela

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Det er et skadesplaget Arsenal-mandskab, der har taget turen til Holland, men selvom det er prominente navne, der sidder ude, så er The Gunners et bedre hold spiller for spiller.

Når man tilmed har med, at Alkmaar slet ikke har fundet rytmen i år, så er vores bud en forsigtig 2-0-sejr til gæsterne fra London.

_________________________________________________________________________

Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,

hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu