Når bolden onsdag aften ruller første omgang, er det Roma, der kan kalde sig værter. Hjemme på Olympico i Rom skal italienerne forsøge at vende en truende exit til videre deltagelse i Champions League.
Hvis alle Arsenal-spillerne denne gang kommer ud fra omklædningsrummet, får AS Roma en opgave for halsen. I de seneste tre indbyrdes kampe har Roma ikke formået at hente alle tre point, og hvis Arsenal netop stiller med de obligatoriske 11 spillere på banen, ser det ikke ud til. at dette skulle blive en undtagelse.
Siden det sidste opgør i London har holdenes formkurver haft hver sin facon. Arsenal har sat to sikre resultater ind på kontoen, dog skal det siges, at modstanderne ikke hører blandt Europas absolutte top. AS Roma må til gengæld tage til takke med sølle to point, da man har spillet uafgjort i to kampe.
Kampen i London var en rigtig underholdende affære, især hvis man ser det med engelske briller. Arsenal spillede med stort overskud og fik chance på chance uden en formåen til at udnytte dem, som bl.a. danske Bendtner havde stor andel i. Arsenals gode præstation kan være et sammenspil med det, som AS Roma-fans kalder en pinlig optræden fra deres side. Ikke meget fremadrettet spil blev produceret, og flere gange lignede det bagerste geled et sæt træningskegler.
Til kampen må Arsenal undvære vigtige spillere som Adebayor, Rosicky, Silvestre og Fabregas, mens Roma skal se bort fra Cicinho og Perrotta samt karantæneramte Daniele De Rossi. Roma-træneren kan desuden blive tvunget til at tage forbehold for Francesco Totti, David pizarro og Alberto Aquilani, som alle er tvivlsomme til opgøret. Hvis de kommer til at spille, bliver det ikke i deres kendte kampform og niveau.
Forventede startopstillinger:
AS Roma:
Motta – Mexes – Juan – Riise
Taddei – Brighi – Menez
Baptista – Vucinic
Montella
Arsenal FC:
Sagna – Toure – Gallas – Clichy
Nasri – Song – Denilson – Diaby
Bendtner – Persie
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Roma er ikke godt kørende for tiden. Skader plager holdets stjerner og de spillere som man betegner som vigtige og centrale drivkræfter i truppen. Dog skal man ikke undervurdere AS Roma på hjemmebane, ligegyldigt hvordan det foregående resultat har udspillet sig. Det er set før i denne sæson. Vi tror, at kampen ender 2-1, og derfor går Roma med nød og næppe ikke videre grundet reglen om udebane mål.
Skrevet af Matias Jespersen.
Skriv et svar