Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Arsenal – Manchester United

Champions League

Champions League-semifinalisterne Arsenal og Manchester United spiller i aften returkamp. United vandt første kamp 1-0 hjemme. Med denne føring i det samlede regnskab, er alt åbent inden aftenens afgørende affære.

I aften mødes de engelske rivaler, Arsenal og Manchester United, i den anden og dermed sidste Champions League-semifinalekamp i denne omgang. I det første møde mellem de to hold i semifinalen, endte kampen 1-0 til United på hjemmebanen Old Trafford.

Imens Champions League-turneringen har ligget stille i en uge, har begge hold hver spillet en kamp i Premier League. Hjemmeholdet Arsenal vandt 3-0 over Portsmouth på udebane, og derved kunne de notere deres 21. ubesejrede kamp i ligaen. Manchester United vandt også deres kamp i den seneste runde mod Middlesbrough, hvilket ligeledes var på udebane. United vandt 2-0.

I tabellen i Premier League indtager Manchester United en førsteplads med tre point ned til nærmeste forfølger Liverpool, der dog har spillet en kamp mere. Arsenal er at finde på fjerdepladsen med 68 point på kontoen. Aftenens modstandere er derfor godt spillende for tiden.

Hjemmeholdets manager, Arsene Wenger, er meget optimistisk inden dagens opgør.

“Ingen opgaver er umulige for os. Når vi har formået at besejre Manchester United i Premier League, har vi haft mange store chancer, og det tror jeg også vil gøre sig gældende i aften. Også i tilfælde af at de scorer. Jeg har stor tillid til at mit mandskab leverer en stor præstation,” siger han til klubbens hjemmeside.

Arsenal har ikke tabt deres seneste 24 hjemmekampe i Champions League. Det sidste hjemmebane-nederlag skal findes tilbage i april måned 2004, hvor de tabte 2-1 til Chelsea i kvartfinalen. Arsenal har aldrig tabt en europæisk semifinale, men avanceret samtlige seks gange, de har været involveret i, hvilket senest skete i 2006.

Modstanderen i aften, Manchester United, er røget ud i deres tre ud af fem mulige Champions League-semifinaler. Mens London-klubben statistik vidner om, at de kun har lidt et nederlag til Manchester United igennem de sidste ti opgør, de har taget imod dem hjemme.

Manchester Uniteds rolle i aften er udehold, og på trods af en 1-0-sejr i det første møde, kan United endnu ikke vide sig sikre på en finalebillet, slår United-manager Sir Alex Ferguson fast.

”Vi fører i det samlede regnskab, og vi er tæt på at komme til Rom. Hvis vi formår at score, skal Arsenal nette tre gange, hvilket vanskeliggøre mulighederne for dem. Men det bliver en tæt kamp,” fortæller han ifølge Sky Sports.

Gael Clichy, William Gallas og Eduardo da Silva er ude med skader, mens Andrey Arshavin fortsat ikke er til rådighed, da han tidligere i sæsonen har spillet UEFA Cup-kampe for sin tidligere arbejdsgiver, Zenit St. Petersburg.

På Uniteds side misser Gary Neville og Owen Hargreaves kampen, da de døjer med skaber. Både Ferdinand og Evra var meldt tvivlsomme, men manager Ferguson har bekræftet, at de begge starter inde.

Forventede startopstillinger:

Arsenal:

Almunia

Sagna – Toure – Djourou – Gibbs

Walcott – Fabregas – Diaby – Nasri

Van Persie – Adebayor

Manchester United:

Van der Sar

O’Shea – Ferdinand – Vidic – Evra

Fletcher – Anderson – Carrick

Ronaldo – Rooney

Berbatov

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Kampen bliver sandsynligvis lige så tæt som det første opgør. Hjemmeholdet Arsenal vil nok sætte sig på spillet fra start, men den mindste fejltagelse kan blive fatal over for et tændt United-mandskab.

Vi tror, at United vinder 2-1, og dermed går videre til Champions League-finalen med en samlet sejr på 3-1. I finalen vil de enten skulle møde FC Barcelona eller Chelsea FC, der spiller i morgen aften.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu