I aften tager formsvage Arsenal imod ukrainske Dynamo Kiev. Det er den femte gruppespilskamp ud af seks, og gruppe G er stadig meget lige, så det er ekstra vigtigt med tre point for begge hold.
Arsenal skal i aften kl. 20.45 i kamp mod Dynamo Kiev. Sidst de to holdt mødtes, i Kiev, endte kampen 1-1, da Gallas udlignede til sidst i kampen. Arsenals seneste form har været meget kritisk. De har slet ikke kunnet komme i kampform, hvilket har resulteret i en del nederlag. Arsenal fører lige nu gruppe G med 8 point. To sejre og to uafgjorte er det blevet til. De ligger lige nu på en femteplads i Premier League.
Dynamo Kiev har modsat Arsenal, gjort det fortrinligt i den hjemlige liga. De topper pt. den ukrainske 1. division med en trepointsføring. I CL-gruppe G er de placeret som nummer tre, ét point efter Porto. Én sejr, to uafgjort og ét nederlag.
Arsenal spiller i dag med den ny anfører, hvilket også er blevet omdiskuteret meget i medierne, nemlig spanieren Cesc Fàbregas. Der er dog også et par skader: Walcott, Eboué, Eduardo, Nasri, Diaby og Rosicky er alle skadede til aftenens kamp, mens Dynamo Kiev er fri for skader, og heller ikke har spillet kamp i weekenden. Dynamo er dermed klart det mest udhvilede hold.
Forventede startopstillinger:
Arsenal:
Sagna – Gallas – Silvestre – Clichy
Denilson – Song – Fàbregas – Merida
van Persie – Bendtner
Dynamo Kiev:
Betao – Sablic – Diakaté – El Kaddouri
Ghioane – Yussuf
Eremenko – Vukojevic – Aliev
Bangoura
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Da Arsenal har hjemmebanefordel, så tror vi, at hjemmeholdet trækker det længste strå. Vi tror, at kampen i London ender 2-0 til The Gunners, der trods skuffende spil på det seneste, er stærkere end Dynamo Kiev.
Skrevet af Nicolas Hansen.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar