Наши партнеры

Menu



CL-optakt: AC Milan – Real Madrid

Champions League

Der er lagt op et til stormøde på San Sire, hvor AC Milan tager imod Real Madrid, der ligesom hjemmeholdet har seks point for tre kampe. Sidst de to hold mødtes var der drama til sidste fløjt, det kan meget vel blive tilfældet igen.

Milan startede Champions League-gruppespillet med at vinde 2-1 på udebane over Marseille på to mål af rutinerede Filippo Inzaghi. Næste kamp var imod Zürich, som på San Sire formåede at snuppe alle tre point via en uventet 1-0-sejr. Seneste kamp i Champions League for AC Milan var for godt og vel to uger siden på udebane mod modstanderen Real Madrid. Efter en kedelig første halvleg, som Real Madrid kom bedst ud af med en føring, skete der ting og sager i anden halvleg. Store målmandsfejl og dommerfejl indfandt sig – det slap AC Milan bedst fra og vandt opgøret med 3-2.

Kongeklubben har også fået seks point for tre kampe. De første tre kom på udebane imod FC Zürich, hvor det blev til en sejr på hele 5-2 på blandt andet to mål af Cristiano Ronaldo. Den anden sejr kom i hus på hjemmebane mod franske Marseille, der blev sendt hjem med et nederlag på 3-0.

Hjemmeholdet har til kampen fået Alessandro Nesta klar igen, det samme gælder for Gianluca Zambrotta. Leonardo må se bort fra Storari, Marek Jankulovski, Oguchi Onyewu og Luca Antonini.

Real Madrid mangler til det vigtige opgør Guti, Christoph Metzelder, Cristiano Ronaldo og Ezequiel Garay. Det betyder at Drenthe igen er med i truppen efter at han sad over i weekenden mod Getafe.

Forventede startopstillinger:

AC Milan:

Dida

Oddo – Thiago Silva – Nesta – Zambrotta

Gattuso – Pirlo – Seedorf

Pato – Borriello – Ronaldinho

Real Madrid:

Casilias

Ramos – Pepe – Albiol – Marcelo

Kaká – Xabi Alonso – Diarra – Granero

Higuain – Raul

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Real Madrid vil højst sandsynligt forsøge at revanchere nederlaget fra den forrige kamp imellem de to mandskaber og de vil derfor ikke ty til at spille defensivt, selvom det er normal procedure for langt de fleste hold i europæisk sammenhæng.

Det er også meget klogt i Real Madrids tilfælde at undgå at spille defensivt, da deres kvaliteter er fremad banen og ikke tilbage. Nesta er netop vendt tilbage i Milan-forsvaret og han kan umuligt være helt klar og det vil Madrid komme til at udnytte. Vi tror, at kampen ender med en Real Madrid-sejr på 2-1.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu