Наши партнеры

Menu



City klar til storindkøb

Engelsk fodbold

Manchester City skal på jagt efter store profiler til den nye sæson i Premier League. Engelske medier kan nemlig fortælle, at manageren Sven-Göran Eriksson har fået over 500 millioner kroner til køb af nye spillere.

Manchester City er godt trætte af at stå i skyggen af storebror United, og efter klubben er blevet solgt til den thailandske rigmand, Thaksin Shinawatra, er der blevet åbnet op for nogle muligheder. Rigmanden har nemlig tilført City en stor portion penge til køb af nye spillere, og det skal være med til at udfordre United og de øvrige hold i Premier League.

Først blev Sven-Gören Eriksson hentet til klubben. Det var lidt af et sats, men klubben håber med ansættelsen af svenskeren at kunne tiltrække nogle væsentlige forstærkninger til holdet.

”Sven kan hente nogle af de største spillere i verden til City,” sagde City-agent Jerome Anderson ifølge Sporting Life.

”Sven kender spillere fra alle ligaer i Europa og Afrika, og når man har de ressourcer, som han har til rådighed, vil der komme en ny type spillere til klubben nu. Det er bestemt en meget spændende tid at være her på.”

Det eneste problem Anderson kan se er, at klubben ikke fik ordnet alle omstændighederne lidt tidligere på sommeren, da der så ville have været mere tid til at købe nye spillere i. Klubben regner dog stærkt med at kunne præsentere de nødvendige forstærkninger til truppen inden transfervinduet lukker i august.

”Det ville have været lettere, hvis timingen havde været tidligere, men man får ikke noget let i livet.”

”Vi må bare arbejde en smule hårdere, selvom vi har indtil august til at hente spillere ind, og alle hopper på stedet for at komme i gang,” sagde den snaksaglige agent under interviewet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu