Наши партнеры

Menu



Cissokho-skifte til Milan brudt sammen

Italiensk fodbold

Aly Cissokhos skifte fra FC Porto til AC Milan er brudt sammen, efter at AC Milan ikke var i stand til at møde FC Portos krav.

Den franske back Aly Cissokho så ud til at være så godt som skiftet til AC Milan, og han havde endda hævdet at have underskrevet en forhåndskontrakt, men handlen ser nu ud til at være brudt sammen.

Skiftet var blevet forsinket efter et lægetjek, på grund af frygt for tandproblemer hos Cissokho, som kunne påvirke hans nervesystem, men det problem blev løst efter at spilleren havde gennemgået yderligere tests.

En aftale til 110 millioner kr var forventet at gå igennem uden problemer, men Milan hævder nu, at skiftet er gået i stå på grund af økonomiske uenigheder med Porto.

Det menes, at Milan har ønsket aftalen ændret til i stedet at hente Cissokho på en lejeaftale, med henblik på en fremtidig handel. Det beløb Porto krævede for en sådan aftale var ifølge Milan for højt, og derfor brød forhandlingerne sammen.

“Desværre er Portos anmodning om en låneaftale for dyr. Handlen om Aly Cissokho er derfor mislykket,” siger Milans vicepræsident Adriano Galliani til Sky Italia.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu