Ligalandsholdsspilleren Christopher Poulsen har tidligere været sat i forbindelse med oprykkerne AGF, men i dag er det blevet bekræftet, at fløjspilleren har skrevet under på en fire-årig kontrakt med FCM.
Efter salgene af Kristian Bak og Dennis Sørensen er FC Midtjylland i gang med at købe erstatninger. Først blev Mikkel Thygesen hentet hjem efter et mislykket ophold i Mönchengladbach, og i dag er Viborgs midtbanespiller Christopher Poulsen blevet hentet til på en fire-årig aftale.
“Christopher holdt højt niveau foråret igennem på et Viborg-hold, der ikke havde det nemt. Han er fysisk stærk, løber meget og hurtigt, og er i det hele taget en spiller med masser af dynamik og udstråling. Desuden mestrer han både venstre back og venstre kant, og derfor passer han perfekt hos os netop nu,” sagde sportsdirektør Jens Ørgaard i en pressemeddelelse ifølge bold.dk.
Christopher Poulsen, som tidligere har optrådt for Silkeborg, er glad for sit skifte, og vil på sigt prøve, at komme ind i landsholdsvarmen.
“Skiftet kommer på et rigtigt tidspunkt for mig. Efter to gode år i Viborg træner jeg til at blive udfordret på ny. I FC Midtjylland kommer jeg til et hold i toppen, som ydermere skal ud i europæiske kampe. Desuden har jeg en ambition om at m øve mig ind i periferien af landsholdet, og FCM har jo for nylig vist, at de er gode til at fostre den slags spillere,” udtalte Poulsen.
FC Midtjylland bliver Christopher Poulsens tredje jyske SAS Liga-klub efter Silkeborg og Viborg.
Skriv et svar