
Jesper Christiansen gik glip af landskampen mod Sverige i lørdags pga. en skade i albuen, men skaden er mindre alvorlig end først antaget.
Jesper Christiansen fik en god melding efter, at han mandag var blevet undersøgt af FCK-læge Frank Odgaard. Skaden han pådrog sig til landsholdssamling, er nemlig ikke alvorlig.
”Jeg har forstrukket en fiber ved albuen. Det er ikke rigtig til at sige noget om, hvor lang tid det tager. Det kommer an på, hvordan skaden reagerer på behandlingen og så videre, men de regner ikke med, at det er noget, der tager mange uger,” udtalte landsholdsmålmanden til tipsbladet.dk.
Jesper Christiansen har stået samtlige kampe for FC København siden hans skifte fra Viborg i 2005, derfor har det været svært for andre spillere at bevise deres værd over for træneren Ståle Solbakken. I weekenden ser det dog ud til at den tidligere PSV-målmand, Nathan Coe, kommer til at vogte buret hos københavnerne.
”Frank sagde, at jeg ikke skulle have alt for højre forventninger til lørdagens kamp. Vi må se,” sagde målmanden.
Dermed kan Jesper Christiansen være kommet i en yderst uheldig situation, hvor han mister målmandspladsen både på landsholdet og hos FCK.
Skriv et svar