Sevilla-spilleren Christian Poulsen har ifølge B.T. takket nej til en kontraktforlængelse med klubben. Sevilla ville have betalt danskeren 26 millioner kroner om året.
Alle klubber i Spanien er forpligtet til at skrive en frikøbsklausul ind i samtlige spilleres kontrakter. Christian Poulsens frikøbsklausul er begyndt at bekymre hans klub Sevilla, da den kun er på blot 75 millioner kroner. Dette er nemlig ikke et beløb, der skræmmer interesserede klubber væk.
Klubben har derfor tilbudt Poulsen en ny kontrakt hvor frikøbsklausulen skulle være fordoblet. Samtidig ville Poulsen have kunnet se frem til 26 millioner kroner om året. Danskeren har dog ifølge B.T. afvist tilbudet, da han mener, at den lave frikøbsklausul er mere værd end en lønstigning.
”Det vil jeg hverken be- eller afkræfte,” sagde Poulsens rådgiver, Jørgen Bonnsen, til avisen.
Skriv et svar