Наши партнеры

Menu



Chivu skifter i morgen

Italiensk fodbold

Ifølge Christian Chivus agent, så skriver Chivu i morgen under på en kontrakt med de italienske mestre Inter.

Christian Chivu har været sat i forbindelse med et skifte til både Real Madrid og Barcelona, men det ser ud til, at det bliver de italienske mestre og Roberto Mancini, der løber afsted med underskriften.

Christian Chivus agent, Giovanni Becali, har i dag udtalt, at Roma-spilleren i morgen vil fuldføre sit skifte til Inter.

“I øjeblikket opholder Chivu sig hos min bror i Rom, og han kan være i Milano så tidligt som i morgen. Hans ønske var at blive trænet af Robert Mancini, og det får han opfyldt,” udtalte Becali således til Radio Spazio Aperto.

Skiftet har været undervejs længe, og en af problemerne skulle have været økonomien mellem klubberne, men det afviser agenten.

“Det var aldrig et spørgsmål om penge. Forhandlingerne led under Roma-præsident Rosella Sensis og Inter-præsident Morattis stolthed, og på et tidspunkt virkede det som om, der var brug for et mirakel. Men i sidste ende kunne to så store klubber ikke tillade sig at undlade at finde en løsning,” sagde han.

Inters præsident Massimo Moratti har også meldt ud, at skiftet snart er en realitet.

“Skifter Chivu i dag? Jeg ved det ikke, men jeg tror det,” lød kommentaren fra Moratti.

Avisen mener at vide, at Inter kommer til at slippe 100 millioner kroner for den rumænske forsvarsspiller.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu