Den debuterende Chelsea-manager, Avram Grant, var slet ikke tilfreds med dommerens præstation i Chelseas kamp mod Manchester United, som holdet tabte 0-2.
Chelsea tabte tidligere i dag 2-0 til Manchester United på Old Trafford. Det var holdets nye manager, Avram Grants, første optræden som Chelsea-manager. Israeleren var efterfølgende stærkt utilfreds med dommerens præstation.
Han mener for det første ikke, at John Obi Mikels røde kort var i orden. Derudover mener han, at første halvleg burde være fløjtet af inden Carlos Tevez fik bragt Manchester United i front tre minutter inde i overtiden. Ydermere mener Grant, at Louis Saha filmede sig til det straffespark, som han scorede på til 2-0.
”Han (dommer Mike Dean, red.) lavede kun tre fejl. Det røde kort, målet efter ekstra-tiden var udløbet og straffesparket. Derudover var han god,” lød det efterfølgende fra Avram Grant.
Der var dog en del ironi i denne udtalelse. Chelsea-trænerne havde også gerne set hjemmeholdets Wayne Rooney blive tildelt sit andet gule kort, hvor han i en situation angiveligt trådte på Ashley Cole.
”Ferguson (Uniteds manager, red.) kan være meget tilfreds med dommeren i dag. Han bør være mere end glad for, ikke kun at Rooney ikke blev vist ud, men også de andre kendelser,” sagde Grant.

d. 18/10/2025 22:58 |
han piver, Chelsea begik en stor fejl ved at fyre mourinho, Chelsea går en dårlig tid i møde..
Dårlige undskyldninger er der nok af.