
I den kommende sæson skal Chelseas Slobodan Rajkovic spille i Holland og PSV Eindhoven. De to klubber er blevet enige om en lejeaftale med talentet.
I 2005 hentede Chelsea serbiske Slobodan Rajkovic i OFK Beograd. London-klubben betalte mere end 35 millioner kroner for forsvarsspilleren, der dog med det samme blev udlejet til sin tidligere klub, hvor han har spillet lige siden.
Det 18-årige forsvarstalent er endnu ikke klar til at kæmpe med om pladserne i London, og Chelsea har derfor valgt at leje ham ud igen. Denne gang til samarbejdsklubben PSV Eindhoven.
”Selvfølgelig er jeg glad for at komme til en klub som PSV. PSV er en stor klub. Jeg kender næsten alle spillerne i PSV, men koncentrerer mig mest om de der spiller min position,” sagde Rajkovic til PSV TV.
Skriv et svar