
Chelseas serbiske talent, Slobodan Rajkovic, fik i dag nedsat sin straf, som førhen lød på ét års karantæne. Han kan dog ånde lettet op nu, for han slap billigt.
Under en OL-kamp i Beijing, spyttede serberen dommeren i hovedet. Det udløste en straf på ét år, hvor han hverken måtte spille for klubben eller på landsholdet.
Han mente ikke, at han var skyldig, og appellerede sagen. Den store forsvarsspiller fik nedsat sin straf betydeligt. Straffen blev ændret, så han fra dags dato kan spille fodbold for sin klub. Han er i denne sæson udlejet til den hollandske klub, FC Twente.
Skriv et svar