Наши партнеры

Menu



Chelsea tager afstand fra dødstrusler

Champions League

Chelsea skriver på klubbens hjemmeside, at man tager kraftigt afstand fra de dødstrusler, som har fuldt i slipstrømmen mod dommer Tom Henning Øvrebø, der passede fløjten under Champions League-semifinalen mellem Chelsea og FC Barcelona.

Den norske dommer, Tom Henning Øvrebø, er med sikkerhed ikke nogen populær mand i England i disse dage, og specielt ikke hos Chelsea.

Storklubben Chelsea og dens fans følte sig i gårsdagens afgørende Champions League-semifinale mellem Chelsea og FC Barcelona, snydt for en række straffespark. Efter kampen tog det ikke mange minutter, før vreden fik frit spil på internettet, hvor nogle fans truede med at dræbe dommeren.

Chelsea tog i dag kraftigt afstand fra disse dødstrusler. I en pressemeddelelse skriver klubben følgende:

”Chelsea Football Club vil gerne gøre det klart, at den tager afstand for enhver form for trusler mod spillere, dommere eller tilskuere. Hvis vi får beviser for, at truslerne kommer fra medlemmer af klubben eller tilskuere med sæsonkort, vil vi reagere kraftigt på det. Alle med en forbindelse til Chelsea er skuffede over begivenhederne i gårsdagens kamp, men vi må understrege, at vi ingen beviser har for, at Chelsea-fans skulle være involveret i disse trusler.”

Efter kampen i går kunne man se e

n tydelig frustreret, Chelsea-angriber Didier Drogba, som gik til verbalt angreb på dommeren, som dog ikke lod sig påvirke synderligt. Ud over at han præsenterede Drogba for et gult kort, da kampen var ovre, fordi han fortsatte med at brokke sig.

Drogba er fortsat sur over at se gårsdagens finaledrømme blive ødelagt, men han fortryder, at han ikke kunne kontrollere sine aggressioner.

”Jeg var rasende, men efter at have set tv-billederne erkender jeg, at jeg overreagerede. Og jeg anerkender også, at mit sprogbrug ikke var et godt eksempel for dem, der så på specielt børnene. Jeg fortryder, at jeg i situationen gav udtryk for min skuffelse og mine frustrationer på den måde, og det undskylder jeg for,” forklarer Drogba i en meddelelse på Chelseas hjemmeside.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu