Наши партнеры

Menu



Chelsea storsejrede mod Atlético Madrid

Champions League

Chelsea viste målform, da de hjemme på Stamford Bridge vandt med hele 4-0 over Atlético Madrid, der har et enkelt point efter tre kampe, mens Chelsea har maksimum point efter deres tre sejre i lige så mange kampe.

Atlético Madrid har fået en elendig start på sæsonen og de fleste havde på forhånd spået, at den dårlig sæsonindledning ville blive ændret onsdag aften og det blev også mere end svært mod et tændt Chelsea-mandskab, der fra kampens start satte sig på kampen.

Alligevel var Diego Forlan lige ved at bringe gæsterne foran. Efter et indlæg fra Simao kom Forlan først på bolden og fik sat hovedet på, men han fik ikke dirigeret bolden forbi Petr Cech i Chelsea-målet. Kort tid efter kom Cech igen på prøve, da Agüero erobrede bolden langt fremme på banen og kørte direkte mod mål, men argentinerens afslutning ramte ikke målet.

Chelsea fik som halvlegen skred frem større og større chancer. Den absolut største tilfaldt Kalou, der midt i første halvleg blev spillet helt fri midt inde i feltet, men hans afslutning røg lige akkurat forbi mål Asenjos mål.

Kort tid før pausen kom Chelsea foran. Det skete efter at de slog kontra efter et Atlético-frispark, men i første omgang fik spanierne afværget situationen. Lige pludselig dukkede Frank Lampard dog op og sendte Ashley Cole mod baglinjen, der smækkede bolden indover til Kalou, som bankede bolden op i nettaget til pausestillingen 1-0.

Fem minutter inde i halvleg var Salomon Kalou igen på spil.

Offensivspilleren satte hovedet på et hjørnespark og gjorde det til en Chelsea-føring på 2-0, som blev større tyve minutter senere. En et-to kombination mellem Lampard og Essien, som førte ud i at Lampard kunne tage chancen fra kanten af feltet og han kunne se bolden snige sig ind ved den ene stolpe til 3-0.

Det blev endnu værre for Atlético Madrid, da Chelsea få minutter før tid gjorde det til 4-0. Et Chelsea-frispark blev sendt ind til kanten af feltet, hvor Luis Amaranto Perea forsøgte at heade bolden væk, men i stedet snittede han bolden sådan at den fortsatte ind i eget net til slutresultatet 4-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu