Наши партнеры

Menu



Chelsea-spillere i chok over Mourinhos afgang

Engelsk fodbold

José Mourinhos afgang er kommet som et chok for spillerne i Chelsea. Portugiseren nød stor respekt i omklædningsrummet, og vil blive savnet. Samtidig kan trænerens afgang komme til at betyde, at flere af holdets profiler vil søge væk fra klubben.

José Mourinho var en mand, der nød stor respekt blandt Chelseas spillere. Det er derfor ikke den store overraskelse, at portugiserens afgang i går kom som et chok. Trænerens landsmand og forsvarsspiller i Chelsea, Ricardo Carvalho, der også spillede under Mourinho i Porto, fortæller, at truppen er i chok over afgangen.

”Vi er ekstremt kede af det her. Vi er triste og i chok. For mig er der ingen tvivl om, at José Mourinho er den bedste træner i verden, og jeg kan ikke tro, at vi har mistet ham. Jeg troede aldrig, at han ville forlade Chelsea uden at færdiggøre sit arbejde og nå alle sine mål,” udtalte Carvalho til Daily Mail.

Samtidig forlyder det også, at flere af London-klubbens helt store profiler vil begynde at søge væk fra klubben efter Mourinhos afgang. Specielt Didier Drogba er rasende og ked af det.

”Didier er fuldstændig rasende på Chelsea, og han kan slet ikke forstå, at de ville fyre Mourinho på den her måde,” sagde en ven af Drogba til The Sun.

”Han så José som sin mentor, og han ved ikke, om han kan spille op til sit bedste i Chelsea under en anden træner. Det vil tage et par uger inden han er klar til at spille (er ude med en skade – red.), men det er et spørgsmål om hvornår og ikke om han forlader klubben.”

Ifølge avisen kan også Michael Essien, Frank Lampard, Ricardo Carvalho og Paulo Ferreira være på vej væk fra klubben.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu