
I morgendagens FA Cup-finale kan Chelseas Ashley Cole skrive historie, idet han, såfremt storklubben vinder titlen, bliver den første spiller i mere end 100 år, der kan bryste sig af fem FA Cup-titler.
Chelseas back Ashley Cole er en rutineret herre i FA Cup-sammenhæng. Han har således prøvet at vinde titlen fire gange, hvoraf tre af gangene var med hans tidligere arbejdsgiver Arsenal, mens den seneste titel blev sikret med hans nuværende klub Chelsea.
I morgen skal finalen afvikles, hvor Everton er holdet, som skal forsøge at bremse den imponerende rekord som backspilleren kan lave.
Hvis Chelsea vinder med Cole på holdet, kan han nemlig blive den spiller, som har vundet turneringen flest gange i de sidste 100 år med fem FA Cup-titler på sit CV. Rekorden blev sat tilbage i 1891, hvor Jimmy Forrest opnåede fem trofæer.
Foruden disse to spillere har også Charles Wollaston og Arthur Kimmarid opnået denne milepæl, hvilket skete tilbage i henholdsvis 1878 og 1882.
Skriv et svar