Наши партнеры

Menu



Chelsea smed point mod Tottenham

Engelsk fodbold

Det var toppen mod bunden, da Chelsea her til eftermiddag tog mod Tottenham, som efter to kampe af årets Premier League var uden point. Chelsea derimod lå indtil videre køligt i svinget til en førerplads i ligaen med maksimum point.

Kampen begyndte med to hungrende mandskaber, som begge ville frem af banen. Chelsea virkede ivrige i at sætte sig i respekt, hvilket med et lob fra Frank Lampard kort efter kampens start blev cementeret.

Skuddet gik forbi, men der skulle ikke gå længe, før hjemmeholdet snart fik endnu en stor chance. Denne kom halvvejs igennem første halvleg, hvor et ellers friskudseende Tottenham-hold havde tabt en smule af pusten. Anelka var manden, som efter en fantastisk frispilning af Beletti, blot skulle sætte bolden i kassen, men endnu engang mislykkedes det for Chelsea, at sætte sig i førersædet.

Chelsea kom lidt efter endnu tættere på føringen, idet Essien efter et superbt langskud, kunne se hans forsøg prelle af på stolpen. Endelig, i det 27’ende minut kom forløsningen dog for Chelsea. Efter et hjørnespark sendt af sted af Deco ramte en mislykket clearing af Tottenham-spilleren Darren Bent Chelseas Beletti og gik forbi Gomes i Tottenham-målet.

Darren Bent gjorde dog sit for at rette op på sin fejl, hvilket blev gjort med en afslutning igennem benene på Chelsea-keeperen Petr Cech. Udligningen indtraf blot sekunder før dommerens pausefløjt og således stod det lige ved halvleg.

I anden del af opgøret virkede et ellers noget modløst Tottenham-hold i første halvleg helt anderledes, og holdte således Chelsea fra de store chancer. Chelsea manglede en del af det tempo, de i de forgangne to kampe havde vist, og på trods af deres dominans i boldbesiddelse, kunne de som førnævnt ikke komme til de fornødne chancer.

Tottenham holdte skansen, og på trods af de aldrig virkede som et hold, der kunne gå frem at score, fungerede de godt i defensiven. Således kunne de efter halvfems minutter plus overtid hive deres første point i sæsonen hjem, og Chelsea måtte afgive deres første pointtab.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu