
Chelseas manager Guus Hiddink var naturligvis glad for, at holdet avancerede i Champions League, og han roste holdet for ikke at gå i panik, selvom mandskabet var bagud af to omgange, da de i går mødte Juventus.
Chelsea-manageren Guus Hiddink var tilfreds med spillernes indsats, og han er især glad for, at spillerne ikke blev påvirket betydeligt af at være bagud to gange i gårsdagens Champions League-opgør mod Juventus.
”Juventus på deres bane er ikke nogen nem opgave, og jeg synes nok, at vi startede lidt sjusket. De fik lidt for let spillet sig igennem vores forsvar, og markeringen var ikke god, da de scorede til 1-0,” sagde Guus Hiddink efter kampen til Chelseas hjemmeside.
”Det gode ved det var så, at vi ikke gik i panik. Vi ved, at vi er i stand til at score mål når som helst, og det gjorde vi heldigvis kort før pausen,” fortsatte hollænderen.
”Jeg ved ikke, om der var straffespark, da Juventus kom foran 2-1, for jeg kunne ikke se situationen. Nogle har sagt til mig, at der muligvis nok var straffe, og det må vi jo så være ærlige nok og indrømme, hvis det er tilfældet,” sagde Guus Hiddink.
”Heldigvis reagerer holdet igen fint, og Belletti og Drogba får tilsammen lavet et smukt mål. Og så var det overstået, sagde Chelsea-manageren, der fremhævede sit holds målscorere, Michael Essien og Didier Drogba, samt Nicolas Anelka,” sluttede han.
Kampen endte 2-2, og det betød, at Chelsea avancerede i turneringen.
Læs også:
Skriv et svar