Наши партнеры

Menu



Chelsea-kaptajn brækkede kindbenet

Engelsk fodbold

Chelseas anfører John Terry brækkede i lørdagens kamp mod Fulham kindbenet. Den stærke midterforsvarer blev derfor omgående sendt på hospitalet for at blive opereret.

Premier League-klubben Chelsea kommer til at undvære deres kaptajn, John Terry, i et stykke tid, efter forsvareren i lørdagens kamp mod Fulham brækkede sit kindben. Kort inde i opgøret ramte Terry sammen med Fulhams Clint Dempsey, men han spillede dog første halvleg færdig trods smerter.

Da de andre spillere gik ind til anden halvleg blev Terry i omklædningsrummet, og blev kort tid efter kørt til hospitalet for at blive opereret. Det er meningen, at den engelske landsholdsspiller skal have indsat en plade, der kan holde bruddet sammen, mens det vokser sammen.

Det vides ikke hvor længe John Terry vil være ude, men han skulle tidligst kunne træne med igen i næste uge.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu