Наши партнеры

Menu



Chelsea-duo får syv karantænedage samlet

Engelsk fodbold

Chelseas duo, forsvareren Jose Bosingwa samt angriberen Didier Drogba, har i dag fået deres dom, efter at de gik verbalt til angreb på dommer Tom Henning Øvrebø i Champions League-semifinalen mod FC Barcelona. De to spillere har fået syv karantænedage sammenlagt.

Den afgørende Champions League-returkamp i semifinalen mellem Chelsea og FC Barcelona blev et stort samtaleemne efter kampen.

Mange mente, at Chelsea-mandskabet var blevet snydt for en række straffespark, som den norske dommer, Tom Henning Øvrebø, ikke valgte at dømme.

Især spillerne Jose Bosingwa og Didier Drogba var grove i munden, da de svinede dommeren til umiddelbart efter kampen.

UEFA har i dag dømt de to spillere til en række karantænedage. Chelsea-angriberen Didier Drogba har fået tildelt fire spilledages karantæne i europæiske klubkampe, mens han kan risikere yderligere to spilledages karantæne, såfremt han bryder regler igennem en prøveperiode, der løber de næste to år.

Holdkammeraten Bosingwa slipper noget billigere for sine udtagelser om, at dommeren var købt.

UEFA har takseret disse ytringer til tre spilledages karantæne, hvor han kan risikere yderligere en spilledages karantæne, hvis han ligesom Drogba ikke overholder reglerne i de kommende to år.

Herudover har Chelsea fået udstedt en bøde på omkring 750.000 kroner, grundet spillernes upassende adfærd, og eftersom en række tilskuere kastede genstande ned på græstæppet efter opgøret.

Chelsea og klubbens spillere har nu tre dage til at anke dommen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu