Наши партнеры

Menu



Champions League-optakt: 2. kamp – Gruppe C

Champions League

I aften skal holdene fra gruppe A-D i kamp for anden gang i Champions League-gruppespillet. I gruppe C tager Shakhtar Donetsk imod FC Barcelona, mens Basel møder portugisiske Sporting Lissabon.

Shaktar Donetsk – FC Barcelona

Det catalanske storhold skal i aften på besøg i Ukraine, hvor modstanderen hedder Shaktar Donetsk. Et hold der på lige fod med Barcelona, er kendt som et teknisk hold, der har mange individualister i blandt.

Derfor bliver det formentlig ikke nogen walkover for Barcelona denne aften. Selvom Shaktar er placeret helt nede som en skuffende nr. 11 i den hjemlige liga, betyder det ikke nødvendigvis, at det vil være et tamt hold der løber på banen i aften. De har altid vist forskellige takter, alt efter om de spiller i ligaen eller i Champions League.

Barcelona derimod er kommet nogenlunde fra start i år, og kan se sig selv som nr. fem efter ligeså mange kampe. Kun tre point skiller dem fra førstepladsen, så det er svært at vurdere de spillemæssige takter så tidligt på sæsonen.

Både Shaktar og Barcelona er startet med en sejr i turneringen og derfor er det altså en vigtig indbyrdes kamp, der ligger forude. Efter alt at dømme, vil det nok blive disse to mandskaber der ender med at avancere fra gruppespillet.

Spanierne har foruden de langtidsskadede Jorquera og Milito, alle mand klar til i aften. Guardiola rejser med alle disponible 19 mand med til Ukraine. Shaktar har ingen nævneværdige spillere skadet.

Shaktar:

Pyatov

Srna – Kucher – Hubschman – Chygrynskyy

Shevchuk – Ilsinho – Jadson – Fernandinho

Brandao – Luiz Adriano

Barcelona:

Valdes

Alves – Pique – Puyol – Abidal

Toure – Xavi – Keita

Messi – Eto’o – Iniesta

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Begge hold har som sagt alle mand klar til i aften, så der er uden tvivl lagt op til en hård fight. Man kommer dog ikke uden om, at Barcelona er hvad de er, og når de så endda er inde i en udmærket periode og ikke har nogen skader, så må de uden tvivl være favoritter igen. Det skal selvfølgelig også ses i lyset af Shaktars dårlige start i ligaen. Deres hjemmebane vil dog komme til at spille en rolle, og da Barcelona samtidig ikke er verdens sikreste i forsvaret for tiden, så skyder TotalBold.dk på en 1-3-sejr til udeholdet fra Barcelona.

______________________________________________________________________________

Sporting Lissabon – Basel

Sporting Lissabons stadion José Alvalade danner i aften rammen for kampen mod FC Basel. De to mandskaber mødte senest hinanden for omkring et halvt år siden i UEFA Cuppen, hvor Basel samlet vandt 5-0 over to kampe.

Lissabons entré i denne CL-sæson bød på et 3-1-nederlag til den spanske storklub, FC Barcelona. I ligaen har portugiserne senest tabt til rivalerne fra Benfica, dermed har de fået en del ridser i lakken på det seneste.

FC Basel fik ligesom aftenens modstander, heller ingen drømmestart på denne Champions League-sæson. Holdet måtte rejse hjem fra Shakhtar Donetsk med et 2-1-nederlag i bagagen. Basel mødte senest i ligaen ærkerivalerne Young Boys, hvor man også kunne gå skuffet fra banen efter samtlige minutter, da måltavlen viste et 2-1-nederlag.

Forventede startopstillinger:

Sporting Lissabon:

Patricio

Abel – Anderson Polga – Tonel – Grimi

Rochemback – Moutinho – Romagnoli – Djaló

Derlei – Postiga

Basel:

Costanzo

Abraham – Safari – Marque – Zanni

Huggel – Chipperfield – Carlitos – Gelabert – Stocker

Rubio

Totalbold.dk’s bud på kampen:

Portugisisk fodbold er oftest seværdig fodbold, hvilket vi også håber, at aftenens kamp bliver, hvor parterne vil kæmpe om tre vigtige point, som i sidste ende kan være altafgørende. Vi tror, at hjemmeholdet sikrer en 2-0-sejr på egen bane i en hæsblæsende kamp.

Skrevet af Dennis Pedersen og Casper Lohse.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu