Наши партнеры

Menu



Champions League-optakt: 1. kamp – Gruppe D

Champions League

I aften sparkes den nye Champions League-sæson i gang, og i gruppe D skal Marseille have besøg af Liverpool, mens PSV Eindhoven får spansk besøg af Atletico Madrid. Vi bringer en optakt til de to kampe.

Marseille – Liverpool

Det er to formstærke mandskaber, der i aften mødes på Vélodrome i Marseille. Netop Marseille ligner en af udfordrerne til at vriste det franske mesterskab fra Lyon. Marseille har op til denne sæson købt store profiler som Hatem Ben Arfa og Bakari Koné. Dog har holdet fra den franske kyst mistet Samir Nasri til Arsenal, men de har fået en fuldgod erstatning i Ben Arfa.

Liverpool er kommet godt fra start i Premier League, det illustreres meget godt ved at holdet fra Beatles-byen slog rivalerne fra Manchester United med 2-1 i lørdags. Med gode indkøb som Albert Riera og Robbie Keane er Liverpools ambitioner store i både Premier League og Champions League.

Rafa Benitez mener, at kampen i aften er speciel vigtig, fordi det er første kamp og det er vigtigt at komme godt i gang.

”Det er altid vigtigt at vinde den første kamp, fordi så kan du bruge forskellige spillere. Fordi vi ikke lagde godt ud i starten af sidste sæson var vi nødt til at bruge de samme spillere hele tiden, hvilket var et problem,” siger Benitez til goal.com.

Forventede startopstillinger:

Marseille:

Mandanda

Bonnart – Hilton – Zubar – Taiwo

Cana – Cheyrou

Kone – Valbuena – Ben Arfa

Niang

Liverpool:

Reina

Arbeloa – Carragher Agger – Dossena

Riera – Mascherano – Gerrard – Alonso – Babel

Keane

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Selvom Marseille er på hjemmebane, tror vi, at det franske hold vil få problemer mod formstærke Liverpool. Englænderne vil vise den klasse de hidtil har vist i Premier League og sikkert vinde 1-0.

______________________________________________________________________________

PSV Eindhoven – Atlético Madrid

I den stærkt besatte gruppe D støder PSV Eindhoven og Atlético Madrid allerede her i første runde sammen, i hvad der bliver et nøgleopgør om gruppens andenplads efter de formodet sikre gruppevindere fra Liverpool, som møder den sidste andenpladskombattant, Olympique Marseille.

Atlético Madrid har på papiret det stærkeste hold, siden man i 1996 for foreløbigt sidste gang sikrede sig det spanske mesterskab, og det er i denne sæson, at alt skal gå op i en højere enhed, når Champions League-deltagelse skal kombineres med mesterskabskamp hjemme i Spanien. PSV Eindhoven derimod har vundet det hollandske mesterskab de seneste fire år og må forventes mest at stile efter succes i Champions League, hvor hollænderne år efter år er blevet slået ud alt for tidligt. Bedste resultat i de senere år var tilbage i 2004/2005, da man på de små marginaler blev slået ud af AC Milan i semifinalen.

Forventede startopstillinger:

PSV Eindhoven:

Isaksson

Salcido – Marcellis – Brechet – Pieters

Mendes – Simons – Afellay – Culina

Koevermans – Amrabat

Atlético Madrid:

Franco

Perea – Ujfalusi – Heitinga – López

Luís Garcia – Maniche – García – Simao

Agüero – Forlan

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Man må vente en tæt kamp, dog med Atlético som svag favorit. I Champions League-kvalifikationen slog de overbevisende Schalke 04, en modstander af nogenlunde samme styrkeforhold som PSV. Men hollænderne lægger sig næppe ned overfor den sprudlende madrilenske angrebsmaskine, og vi tror, at kampen på Phillips Stadion i Eindhoven slutter 1-1.

Skrevet af Patrick Andersen og Philip Blüdnikow



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu