Наши партнеры

Menu



Celtic parate til at forære Gravesen væk

Andet fodbold

Celtic vil gerne skille sig af med danske Thomas Gravesen gratis, da hans massive årsløn 22,5 millioner kroner vejer tungt i budgettet.

Thomas Gravesen skiftede til Celtic fra kongeklubben Real Madrid for cirka halvandet år siden. Danskeren blev ved samme lejlighed den bedst betalte spiller i den skotske liga, men han har endnu ikke levet op til denne løn.

Hvilket betød, at Celtic i sommer valgte at udleje Gravesen til hans tidligere arbejdsgiver, Everton, der nu er gået med til at betale halvdelen af hans årsløn i Celtic, der lyder på 22,5 millioner kroner. Han har dog heller ikke slået igennem i Everton, alligevel forsøger Celtic, at tilbyde ham til englænderne gratis.

”Uden at sige det direkte, så har Celtic-direktør Peter Lawell klart indikeret, at Gravesen ikke skal komme tilbage til klubben for bare at hæve sin løn indtil kontraktudløb i 2009. Derfor arbejdes der lige nu på en lynløsning,” sagde Darryl Broadfoot, der dækker Celtic for The Herald til B.T.

Ifølge avisen vil Everton gerne have Gravesen, men de stiller det krav, at Gravesen skal helt ned på 12 millioner kroner i løn årligt. Dette krav vil snarest blive diskuteret med hans agent, John Sivebæk.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu