Наши партнеры

Menu



Celtic-legende: Gravesen var ubrugelig

Andet fodbold

Celtic-legenden Charlie Nicolas langede i dag ud efter Celtic-manager, Gordon Strachan, som sørgede for at hente blandt andre Thomas Gravesen til klubben, som Nicolas betegner som ubrugelig.

Celtics overraskende nederlag til AaB i Champions League, har for alvor fået den skotske presse til at varme sædet under manager Gordon Strachan.

Den tidligere Celtic-spiller Charlie Nicolas deltager også i kritikken, da han i dag langer ud efter holdets manager.

”Der er stadig folk, der er utilfredse med den måde Celtic spiller på, eller den måde de har handlet ind på. For eksempel hentede Gordon Thomas Gravesen for et par millioner pund (cirka 18 millioner kroner red.) og betalte ham 40.000 om ugen (358.000 kroner red.), og han var absolut ubrugelig,” fortæller Charlie Nicolas til skotske Daily Record.

Gravesen skiftede fra Real Madrid til Celtic tilbage i 2006, men i sommer valgte den skotske ledelse af løse danskeren fra kontrakten.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu