Den tidligere Real Madrid-cheftræner Fabio Capello forsøger fortsat, at gøre opmærksom på sig selv i håbet om, at blive Englands næste landstræner.
Den 61-årige italiener, Fabio Capello, forsøger fortsat at skabe meget fokus omkring sig selv i håbet om, at sikre sig jobbet som engelsk landstræner.
I dag skriver Capello en psykologisk analyse af englændernes problemer i sin ugentlige klumme i den spanske avis Marca
”I englændernes tilfælde er landstrænerens rolle meget vigtig, og han skal være mere psykolog end taktiker og tekniker. Der må være en mental blokering hos spillerne på holdet. Hvordan kan man ellers forklare, at de ikke kom med til EM,” skrev Capello i sin klumme i Marca.
Capello meldte sig allerede i torsdags ind i kampen om, at overtage trænersædet fra den netop fyrede Steve McClaren på det engelske landshold.
Han undrer sig over, at det ofte kikser for det engelske landshold – lige meget hvilken taktik holdet bruger.
”Hvordan kan spillere med David Beckham eller Michael Owens kvalitet præstere så forskelligt, når de optræder på landsholdet. Det er klart, at landsholdstrøjen er meget tung at bære – selv for sådan nogle spillere,” skrev Capello.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar