Ifølge den spanske avis AS, er Real Madrid træneren Fabio Capello i gang med sit sidste døgn i klubben.
Ifølge AS er der ingen tvivl om at Capello vil være fortid i kongeklubben torsdag. Klubbens ledelse holder møde netop i morgen, og forventes at komme med udmeldingen derefter.
Den måde som Capello har ledet klubben i denne sæson har ikke været tilfredsstillende, og hans åbenlyse rolle i salget at de to formstærke spillere, Ronaldo og Beckham, er stærkt medvirkende til den italienske træners exit.
Selv det faktum at Real endte med det spanske mesterskab i denne sæson, hjælper ikke Capello, der i øvrigt kun ser ud til at få betalt ét års kompensation, selvom der resterer to år af hans kontrakt.
Skriv et svar