Den italienske England-træner, Fabio Capello, vil på ingen måde udelade David Beckham, når snakken falder på at udtage en trup til VM i 2010. Capello forestiller sig en længerevarende landsholdshorisont for den Hollywood-omsuste midtbanespiller.
Capello er ikke villig til at udelukke David Beckham, når snakken kredser omkring en eventuel udtagelse af England-truppen til VM i Sydafrika. De to herrer, som tidligere har haft en del intriger i Real Madrid, ser nu ud til at have fundet den rette kemi.
“Døren er åben. Han spillede den seneste kamp mod Frankrig og gjorde det godt.” Det fortæller den kontroversielle Fabio Capello til den spanske avis Marca.
I tilfælde af, at David Beckham bliver udtaget til slutrunden på den sydlige halvkugle, vil han løbe på banen som 35-årig. Beckham spillede for nyligt sin landskamp nummer 100 for det engelske nationalmandskab, da de britiske tropper spillede mod Frankrig.
Skriv et svar