
Landsholdsanføreren for Italien, Fabio Cannavaro, er på vej til at blive frifundet i sagen om den positive dopingtest, som han gav i slutningen af sidste måned.
Den italienske centerforsvarer, Fabio Cannavaro, afgav den 30. august i år en positiv dopingtest, men i dag forlyder det, at han ikke brød lovgivningen for doping, idet han benyttede et lægemiddel, der indeholdte det forbudte stof kortison til at behandle et hvepsestik.
Anti-doping-udvalget hos den italienske Olympiske Komite, har derfor ikke tænkt sig, at give den 36-årige landsholdsanfører en langvarig karantæne.
“Anklageren har anmodet om, at Fabio Cannavaros sag bliver droppet, da vi kan udelukke muligheden for, at Cannavaro selv er ansvarlig for den positive dopingprøve,” står der i en pressemeddelelse fra Anti-doping-udvalget.
Det betyder, at Cannavaro nu kan ånde lettet op, mens han overværer aftenens VM-kvalifikationskamp mellem Italien og Irland fra sidelinjen, da han har karantæne.
Skriv et svar