Real Madrids erfarne centerforsvarer, Fabio Cannavaro, har været sat i forbindelse med Napoli, men nu fastslår italieneren, at han ønsker at forlænge med kongeklubben.
Forsvarsspilleren Fabio Cannavaros karriere startede i Napoli, hvor han tilbragte tre år, og klubben ønsker at få tilknytning af sin gamle spiller, derfor har spekulationerne fået frit spil, da italieneren heller ikke har været afvisende.
Den 35-årige forsvarer giver dog nu udtryk for, at han ønsker at forlænge med sin nuværende arbejdsgiver, Real Madrid.
”Jeg forventer at snakke med klubben, og finde en løsning, før udgangen af året. Jeg ønsker at forlænge min kontrakt med Real Madrid,” udtaler Cannavaro til AS.
”Alle ved, at jeg ønsker at forlænge min kontrakt. Jeg ønsker ikke at skifte, jeg har der perfekt her, og min familie har det godt i Madrid. Mine holdkammerater støtter mig, trænerstaben støtter mig, og jeg føler mig som en Madridista.”
Cannavaro kom til Real Madrid fra Juventus efter VM-slutrunden i 2006.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar