Наши партнеры

Menu



Calderón: Jeg er ingen kujon

Spansk fodbold

Her til aften klokken 18.00 dansk tid afholdte Real Madrid pressemøde. På pressemødet foretog man udskiftning på nøglepositionen i klubben, hvor præsidenten Ramón Calderón takkede af, mens hans afløser, Vicente Boluda, knyttede en række kommentarer til fremtiden.

Real Madrids nu forhenværende præsident, Ramón Calderón, som i dag trak sig tilbage, afholdte her til aften pressemøde, hvor den nu midlertidige præsident, Vicente Boluda, også var til stede.

“Jeg forlader præsidentposten med oprejst pande. Jeg har tiltro til Vicente Boluda, som nu overtager posten. Jeg ønsker, at støtte den person, som vil efterfølge mig i embedet,” sagde Calderón på pressemødet og fortsatte:

”Jeg vil gerne takke min familie, især min kone, Teresa, for hendes forståelse for min skuffelse. Derudover vil jeg takke mine børn, som ligeledes har følt med mig. Jeg forlader klubben med god samvittighed og med rene hænder. Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed for min bestyrelse, som har udvist en loyalitet, der ikke kan beskrives med ord,” fortalte en tydelig berørt Calderón, mens han understregede, at han intet har gjort galt.

”Jeg er ikke nogen kujon, og jeg har intet at skjule. Jeg gentager, at det jeg har læst og hørt omkring min involvering i stemmerne, er falsk,” understregede han, hvorefter han gjorde regnskabet op.

“Denne klub har hentet fem titler på to år, og regnskaberne er de bedste i klubbens historie – både med hensyn til indtægter og overskud.”

Den nu midlertidige præsident i kongeklubben, som hidtil har fungeret som næstformand i klubben, Vicente Boluda, ville også knytte en række kommentarer på aftenens pressekonference.

“Real Madrids fodbold- og basketball-hold skal nu have ro til at koncentrere sig om de vigtige mål, som resten af denne sæson byder på,” sagde Boluda.

Boluda, som blev valgt enstemmigt, takkede Calderón for hans opbakning og lagde vægt på, at han ville give opgaven som præsident sit fulde engagement. Samtidig fortalte Boluda, at han var stolt over, at have været en del af ledelsen under Ramón Calderón.

Ramón Calderón nåede igennem sine knap to og et halvt år i Real Madrid, at købe 20 spillere samt vinde to mesterskaber og en enkelt spansk Super Cup.

Vicente Boluda vil nu fungere som præsident frem til sommer, hvor klubben vil afholde præsidentvalg.

Læs også:

Real Madrid-præsident er gået af

Calderon fralægger sig ansvaret og fyrer to

Caldéron mistænkes for fusk



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu