Den aldrende brasilianske back, Cafu, vender nu hjem til Brasilien. Det er dermed også et farvel til A.C. Milan, hvor store dele af karrieren har foregået.
Mr. Milan, Paolo Maldini, udtalte forleden, at han havde lyst til endnu en sæson i det italienske. I den sæson må han undvære Cafu, der vender hjem til Brasilien.
“Det er tid til at stoppe. Det er trist, men jeg har altid vidst, at en dag ville tidspunktet komme. Jeg ved ikke om jeg fortsætter eller om det er endegyldigt slut,” siger Cafu ifølge italienske medier.
Den 37-årige brasser har spillet 156 landskampe for Brasilien, hvor han også har vundet to VM-titler. Det skete i henholdsvis 1994 og 2002.

d. 01/06/2026 22:57 |
Skriv et svar