Наши партнеры

Menu



C. Poulsen er tilbage på førsteholdet

Italiensk fodbold

Juventus’ ledelse har nu truffet den beslutning, at rykke Christian Poulsen op på klubbens førstehold igen, efter at han var blevet degraderet til klubbens ungdomshold.

Juventus’ nye cheftræner Ciro Ferrara har endnu ikke virket synderligt begejstret for holdets danske landsholdsspiller, Christian Poulsen, som tidligt i sæsonforberedelserne blev degraderet til klubbens ungdomshold.

Men i dag kunne Poulsen ganske overraskende fortælle, at situationen er fuldstædigt ændret, efter at midtbanekollegaen Cristiano Zanetti blev solgt til Fiorentina.

”Tingene har taget en drejning. Juventus har fortalt mig, at Zanetti er solgt, og der er derfor opstået en helt ny situation. Sportsdirektøren har sagt, at jeg deltager i træningen på lige fod med alle andre, og at jeg er et fuldgyldigt medlem af Juventus’ spillertrup,” forklarer Christian Poulsen til sporten.dk.

Den tidligere Sevilla-midtbanemotor lægger dog ikke skjul på, at han har overvejet de tilbud, som han har modtaget fra andre klubber ganske grundigt.

”Jeg har da bestemt overvejet at tage imod nogle af de tilbud, der er kommet. Jeg vil ikke være i en klub, hvor jeg ikke spiller. Hvis jeg ikke spiller i et helt år, tror jeg ikke, at jeg kan være med ved et VM – og vi ligger jo ret godt til i øjeblikket,” udtaler Christian Poulsen til DR Sporten.

Danmarks landstræner Morten Olsen er stolt over Poulsens koldblodighed i situationen, og finder det fortjent at han er tilbage på førsteholdet i den italienske storklub.

”Juventus satser på ham, og det har han fortjent. Hvis man kommer i sådan en situation som Christian, skal man prøve at overbevise andre om, at de tager fejl. Det har han gjort, og han har vist alle, hvordan man skal handle i sådan en situation,” siger landstræneren.

Poulsen skiftede fra Sevilla til Juventus den 14. juli 2008, og han har indtil nu opnået 23 kampe for de zebrastribede, hvor det er lykkedes ham at nette en enkelt gang.

Læs også:

Eksklusivt portræt: Christian Poulsen



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu