Наши партнеры

Menu



Burnley forlænger med succestræner

Engelsk fodbold

Premier League-oprykkerne fra Burnley, har forlænget kontrakten med klubbens succesfulde manager Owen Coyle. Den nye aftale med Coyle løber fire år frem.

Burnleys manager, Owen Coyle, har indfriet klubbens ambitioner, da han har sørget for at styre holdet op i den bedste række, Premier League.

Siden Coyle førte sit hold til denne store triumf, har flere bejlere villet have fingrene i den 42-årige manager, der først stoppede sin aktive spillerkarriere i 2007.

Men den unge manager har nu sat sin signatur på en forlængelse af sin aftale med klubben. Det betyder, at han er at finde hos Burnley frem til sommeren 2013.

”Owen (Coyle, red.) er en ung manager og han har en stor fremtid foran sig. Han vil videreføre Burnleys traditioner og udvikle unge, engelske talenter, samt sørge for attraktiv fodbold. Owen har en god arbejderklasse-baggrund, og han identificerer sig godt med klubbens fans og gør dem stolt af klubben,” fortæller klubbens direktør, Brendan Flood, til klubbens hjemmeside.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu