Наши партнеры

Menu



Bundesliga-spiller suspenderet på ubestemt tid

Tysk fodbold

Cottbus-spilleren Igor Mitreski er blevet taget af holdet på ubestemt tid. Derudover har han modtaget en bøde. Dette sker efter hans hårde kritik mod klubben.

Bundesliga-klubben Cottbus er inde i spillemæssig krise, hvilket har åbnet op for frustrationer. Forsvarsspilleren Igor Mitreski udtalte tidligere i dag til tyske Kicker, at han ville væk fra klubben, hvis holdets træner Bojan Prasnikar ikke gav ham mere spilletid.

Denne opførelse har klubben prompte reageret på. Ledelsen har valgt at suspendere Mitreski fra fodbold på førsteholdet på ubestemt tid, derfor skal han træne med klubbens amatører samt betale en bøde på 75.000 kroner, skriver klubben på sin hjemmeside.

”Enhver spiller har et ansvar for disciplinen på holdet. Kritik er i orden, når den er intern. Vi må acceptere hinanden og være vores ansvar for at nå det sportslige mål bevidst. Når man opfører sig sådan, må man regne med, at det får konsekvenser,” fortæller cheftræner Prasnikar om Mitreski og hans karantæne.

Cottbus, der også har danske Dennis Sørensen i truppen, indtager i skrivende stund sidstepladsen i Bundesligaen, hvor de kun har hentet seks point i elleve opgør.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu