Наши партнеры

Menu



Brøndbys første forstærkning næsten på plads

Dansk fodbold

Den belgiske klub Anderlechts hjemmeside og Bold.dk oplyser her til aften, at Brøndby IF har sikret sig forsvarsspilleren, Max von Schlebrügge, fra netop Anderlecht. Dog mangler man stadig at enes om personlige kontraktforhold.

Det er ingen hemmelighed, at Brøndby IF er en klub, som leder efter forstærkninger, der kan rette op på den slingrekurs klubben har været ude i i næsten to år.

Nu skulle den første af disse forstærkninger i hvert fald næsten være på plads, da Bold.dk og en officiel kilde her til aften oplyser, at Brøndby er nået til enighed med den svenske forsvarsspiller, Max von Schlebrügges klub, Anderlecht.

Schlebrügge skiftede for præcis et år siden til den belgiske storklub fra Hammarby IF, hvor han var en af profilerne på holdet og også inde omkring landsholdet. Skiftet blev dog ikke nogen umiddelbar succces, da Schlebrügge har haft svært ved at tilspille sig en fast plads, og det er kun blevet til otte kampe for klubben.

Enighed om en transfersum skulle være nået mellem de to klubber, men Schlebrügge og Brøndby mangler altså stadig at få forhandlet de personlige kontraktforhold på plads.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu