Alexander Farnerud blev den helt store spiller for de blå/gule, da han med to kasser var med til at vende et truende nederlag til tre point og sejr.
Der var masser af action og intensitet, da Vejle og Brøndby her i eftermiddags ramte sammen i Nørreskoven.
Vejlegenserne startede som lyn og torden og efter bare få minutter, hang Daniel Wass gevaldigt i bremsen i Brøndbys højreside. Det udnyttede Brian Nielsen, som flot bankede bolden ind bag en sagesløs Stephan Andersen.
Det rystede dog ikke Brøndby, som efter en indstuderet hjørnesparks kombination fik udlignet. Krohn-Dehli spillede bolden kort til Farnerud, som med sit kolde højreben lagde bolden ind i panden på en fremstormende Von Schlebrugge.
I anden halvleg var det igen Vejle som startede bedst, men alligvel var det Kent Nielsen’s tropper, som kom på 2-1. Efter et hurtigt taget indkast, opsnappede Farnerud bolden ude i højresiden, hvorefter han, efter et par træk ind i banen, bankede bolden helt op i fjerneste hjørne og bragte Brøndby i front på fornemmeste vis.
Samme Farnerud blev efter 75 minutters spil dobbelt målscorer, da et langt udspark fra Stephan Andersen fik lov til at passere igennem hele Vejle-forsvaret og inde foran mål stod Farnerud helt fri og han satte køligt indersiden på bolden og bragte dermed Brøndby på 3-1.
I kampens sidste minutter havde indskiftede Mike Jensen en stor chance for at score til 4-1, men Jimmy Nielsen reddede flot og kampen endte derfor med 3-1 til Brøndby.
Skrevet af Jonatan Bøllingtoft
Skriv et svar