Наши партнеры

Menu



Brøndby udlejer David Williams

Dansk fodbold

Brøndbys angriber, David Williams, udlejes til den australske klub, North Queensland Fury. Aftalen løber frem til sæsonafslutningen i Australien.

Brøndbys 21-årige australske angriber, David Williams, har de seneste dage været i Australien, hvor han har trænet med klubben North Queensland Fury.

Efter forhandlinger er parterne nu blevet enige om en lejekontrakt, og Williams skifter således til klubben på en kontrakt, der løber frem til sæsonafslutningen i Australien, den 31. mart 2010.

”David Williams og vi har søgt muligheden for en lejeaftale på et niveau, hvor David fortsat udfordres og kan udvikles. Det føler vi, vi har fundet i North Queensland Fury, hvor Williams kommer til at spille sammen med nogle dygtige spillere på et niveau, der vil udfordre og udvikle ham som spiller,” siger sportschef i Brøndby, Anders Bjerregaard, til klubbens hjemmeside og fortsætter:

”Vi vurderede, at mulighederne for spilletid i SAS Ligaen i efteråret ikke var store. Lejeaftalen giver ham mulighed for spilletid og udfordringer i en god liga på det rette niveau.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu