
Brøndbys kedelige udebane statistisk, som viser at holdet ikke har vundet på udebane i over et år, skyldes blandet andet, at klubben ikke har fået købt en eller flere profiler.
Sådan lød udmeldingen fra DR Sportens fodboldekspert, Morten Bruun, som i dag fortalte, at Brøndby mangler en del for at komme op, og puste FCK i nakken i kampen om mesterskabet.
”Det er indiskutabelt, at klubben ikke har de ekstraordinære spillere, som de havde for bare et par år siden. Agger, Elmander, Kahlenberg. Det er et solidt hold, ja, men uden de ekstraordinære folk,” sagde Morten Bruun.
”Det er på udebane, under uvante forhold, at spillerne skal vise klassen, men det kan de ikke i øjeblikket.”
”Det er meget vigtigt, at Brøndby nu sender et signal om, at man vil tilbage til Superligaens top, at man vil være førsteudfordrer til FC København. Brøndby må hente en klassespiller for at vise, at klubben vil tilbage til toppen, hvor den hører hjemme,” fortalte Morten Bruun.
Skriv et svar